2011 3 jan

D-vitamin mangel er en alvorlig tilstand, der nok er en af de mest udbredte mangeltilstande herhjemme. D-vitamin mangel giver udslag i manglende indbygning af calsium i knoglerne, og heraf følgende knogleskørhed. D-vitamin regulerer blodets kalciumindhold sammen med hormonet PTH (parathyroidea hormon). Ved mangel på kalcium i blodet øget sekretionen af PTH fra skjoldbruskkirtlen, hvilket medfører øget dannelse af D-vitamin i nyrerne, og herved øges indholdet af kalcium i blodet. Får man ikke nok kalcium mens kroppen producerer D-vitamin og PTH vil det medfører at kalcium trækkes fra knoglerne og ud i blodbanen. Endvidere vil kroppen blive mere effektiv til at optage kalcium fra føden, og mængden af kalcium udskilft fra nyrerne vil nedsættes.

D-vitamin mangel er meget udbredt blandt ældre herhjemme. Det anslås at 80 % af alle ældre lider af D-vitamin mangel, som følge af ensidig kost og mangel på sollys. 7 % af de såkaldt raske kvinder lider af D-vitamin mangel. Mere grelt ser det ud med statistikkerne fra landets bloddonorer. Hele 33 % lider af D-vitamin mangel om vinteren, men heldigvis er det kun 4 % der lider af D-vitamin mangel om sommeren.

Årsagen til D-vitamin mangel

Forstadiet til D-vitamin dannes i huden når den udsættes for solens UV stråler. D-vitamin forstadierne laves til færdigt D-vitamin ved at passere lever og nyre. Kun en lille del af D-vitamin kommer fra kosten, da det er svært at få dækket behovet for D-vitamin herhjemme i Danmark.

D-vitamin mangel ses oftest hvis man får for list sollys, eller for lidt D-vitamin gennem kosten. D-vitamin kan i sjældne tilfælde også opstå ved nyresygdomme, hvor nyrerne ikke formår at færdiggøre D-vitamin forstadierne til funktionelt D-vitamin. En meget udbredt kilde til D-vitamin mangel er gastric bypass fedmeoperation , hvor 12 finger tarm og en del af tyndtarmen forbigås, hvilket medfører problemer med optagelsen af D-vitamin – selv ved alternativ og massiv supplementering.

Symptomer på D-vitamin mangel er i de mere udtalte tilfælde smerter og nedsat kraft i muskler, smerter i knogler, hjulbenethed samt besvær med at rejse sig og gå på trapper. Optræder D-vitamin mangel allerede fra barnealderen, så medfører det beskadiget tandemalje, rundryg og spids bryst samt hjulben. D-vitamin mangel giver langt hen ad vejen de samme symptomer som osteoporose.

Man kan selv tage en længere række af forholdsregler for at undgå d-vitamin mangel. Herunder bør man supplere kosten med et d-vitamin tilskud og sørget for at få kost der er rig på d-vitamin. Det er meget svært at få dækket behovet for d-vitamin fra kosten alene. D-vitamin findes især i margarine, smør, olier, æg og fede fisk som laks, torskerogn, sild og makrel.  Man bør opholde sig så meget i sollys som muligt – selvfølgelig med forbehold for solskoldning, som så igen medfører andre helbredsmæssige risici.

Visse typer medicin kan give D-vitamin mangel  herunder epilepsimedicin. Det samme gælder hvis man gennem en længere perioder er i behandling med slankepillen Orlistat.

Det anbefales at alle ældre får et dagligt tilskud på 20 mikrogram d-vitamin svarende til 800 IE. 20 mikrogram er 4 gange den daglige anbefalede mængde fra fødevaredirektoratet.

D-vitamin mangel fastslås med blodprøver. Her kan man dobbelttjekke ved samtidig at måle på indholder at PTH. Ved D-vitamin mangel kan man i løbet af få uger afhjælpe problemet med d-vitamin tilskud. Dog vil knogleforandringer indtruffet ved d-vitamin mangel i barndommen, ikke kunne oprettes ved d-vitamin tilskud.

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player