D-vitamin og brystkræft

Brystkræft er den hyppigst diagnosticerede kræftform blandt amerikanske kvinder (1). Det anslås, at 211.240 nye tilfælde af invasiv brystkræft og 58.490 nye tilfælde af in situ brystkræft blev forudsagt blandt amerikanske kvinder for 2005 (1). Med hensyn til dødelighed, rangerer brystkræft kun overgået af lungekræft som en årsag til kræftdødsfald blandt amerikanske kvinder, med 40.410 dødsfald af brystkræft forudsagt for 2005 (1). I betragtning af omfanget af problemet, har en betydelig indsats er blevet afsat til belysning af ætiologi af brystkræft. Faktisk har mange faktorer, der er relateret til ændrede risiko for brystkræft, herunder visse menstruation (alder ved menarche og alder ved overgangsalderen), reproduktionstoksiske (fødedygtige og amning), og antropometriske [body mass index (BMI) og vægtøgning] faktorer samt eksogene østrogen brug, endogene hormon niveauer, familiær disposition til brystkræft, historie af godartede brystet sygdom (BBD), ioniserende stråling og alkoholforbrug (2, 3). Men fordi disse faktorer ikke fuldt ud forklare epidemiologien for brystkræft, er identifikation af yderligere veje ætiologiske undersøgelse berettiget.

Økologiske studier har forbundet høje niveauer af sollys eksponering med lave brystkræft incidens og dødelighed (4-7). Disse observationer sammen med eksperimentelle beviser anticarcinogenic egenskaber af D-vitamin, har ført til den hypotese, at høje niveauer af D-vitamin kan reducere risikoen for brystkræft (8-11). I USA er de vigtigste kilder til kosten D-vitamin D-vitamin-berigede mejeriprodukter, som også er rige kilder til kosten calcium. Hos rotter, er calcium vist sig at reducere fedt-induceret brystkirtler celleproliferation ved at opretholde den intracellulære calcium koncentration (12). Desuden, D-vitamin og calcium er metabolisk indbyrdes forbundne og højt korreleret kostfaktorer, der kan påvirke risikoen for brystkræft gennem en række fælles eller forskellige mekanismer (13).

I betragtning af den spirende interesse for potentielle roller af D-vitamin og calcium i ætiologien af ​​brystkræft, gennemgår vi her de aktuelle epidemiologiske litteratur om kost og / eller supplerende indtag af D-vitamin, endogen cirkulerende niveauer af D-vitamin, og kost-og / eller supplerende indtag af calcium i forhold til risikoen for brystkræft. At placere disse studier i en sammenhæng, vi også give en kort gennemgang af de kilder, stofskifte, og anticarcinogenic egenskaber af vitamin D og kalcium samt andre støttedokumenter evidens.

Anticarcinogenic Egenskaber

D-vitamin

1,25 (OH) 2D, den biologisk aktive form af D-vitamin, udøver sin virkning primært gennem binding til nuklear vitamin D receptor (VDR) og yderligere binde sig til specifikke DNA-sekvenser, nemlig D-vitamin respons elementer (28). Gennem denne genomisk vej, modulerer 1,25 (OH) 2D ekspression af specifikke gener i et væv-specifik måde (29). Eksperimentelle studier har vist, at 1,25 (OH) 2D kan hæmme cellulær proliferation, inducerer differentiering og apoptose, og hæmme angiogenese i normale og maligne bryst celler (8-11). I gnaver modeller, er højt indtag af D-vitamin har vist sig at undertrykke fedtrig kost-induceret epithelial hyperproliferation og tumorigenesis af mælkekirtlen (12, 30). Hertil kommer, (OH) en nongenomic vej af 1,25 2D har vist, hvor 1,25 (OH) 2D interagerer i vid udstrækning med membran VDR til at udøve sin biologiske effekter ved at ændre intracellulær calcium kanaler (20). Imidlertid er inddragelsen af ​​denne vej i carcinogenese og forebyggelse af kræft ikke klart defineret.

To forskellige veje for D-vitamin biosyntese og handling er blevet foreslået i brystkirtler carcinogenese, den ene med 1,25 (OH) 2D, og ​​den anden med 25 (OH) D (8, 15). I endokrine vej, når cirkulerende 1,25 (OH) 2D brystvæv til at udøve sin anticarcinogenic effekt. Den anden vej er den autocrine / paracrine pathway, hvor cirkulerende 25 (OH) D når brystvæv, og er yderligere katalyseret til 1,25 (OH) 2D af 1-α-hydroxylase i brysterne. De lokalt producerede 1,25 (OH) 2D kan binde sig til VDR, og derfor regulerer celledeling, differentiering og apoptose (15).

Calcium

Betydningen af ​​calcium i carcinogenese stammer fra sin deltagelse i reguleringen af ​​cellernes proliferation, differentiering og apoptose (31-33). At øge koncentrationen af ​​calcium nedsætter celledeling og inducerer differentiering af mammært celler i eksperimentelle undersøgelser (30, 34, 35). I gnaver modeller, er højt indtag af calcium er vist at undertrykke fedtrig kost-induceret epithelial hyperproliferation af mælkekirtlen og brystkirtler tumorigenesis induceret af 7,12-dimethylbenz (a) anthracen (12, 30). Beviser er til rådighed, der calcium i det mindste delvis udøver sin anticarcinogenic helbred ved vitamin D. For eksempel calcium er en af ​​de vigtigste formidlere af apoptose induceret af vitamin D forbindelser i brystkræft celler (32).

Forrige afsnit

Næste afsnit

Epidemiologiske undersøgelser af D-vitamin, calcium, og risikoen for brystkræft

Identifikation af relevante undersøgelser

Vi har udført MEDLINE søger at identificere mulige epidemiologiske studier til optagelse i revisionen. At identificere studier af brystkræft risiko i forhold til D-vitamin og calcium, vi søgte at bruge udtrykket “brystkræft” i kombination med følgende vilkår: D-vitamin, calcium, mikronæringsstoffer (r), kosten, kosten (r), ernæring blev ernæringsmæssige, næringsstof (fer), mejeriprodukter, 1,25-dihydroxyvitamin D og 25-dihydroxyvitamin D. MEDLINE søgninger suppleret ved at søge efter relaterede artikler refereres til i relevante offentliggjorte undersøgelser og vurderinger. For at blive optaget i gennemgangen, skal en undersøgelse er blevet offentliggjort på engelsk, med en case-kontrol, kohorte, eller tværsnitsundersøgelse design, og med det primære resultat af brystkræft.

Diætmad og supplerende D-vitamin

Til dato har der været adskillige epidemiologiske studier af sammenhængen mellem D-vitamin og risikoen for brystkræft. Dog har deres resultater ikke været konsekvent. I de første nationale sundhed og ernæring Undersøgelse Survey Epidemiologiske Follow-up Study (36), var hyppige rekreative og erhvervsmæssige eksponering for sollys omvendt forbundet med risiko for brystkræft. I overensstemmelse med tidligere økologiske undersøgelser, denne undersøgelse foreslået, at kvinder med bopæl i den nordøstlige del af USA kan opleve en højere risiko for at udvikle brystkræft end kvinder med bopæl i andre regioner i USA. Disse resultater rejste muligheden for, at niveauet af D-vitamin syntese i huden på grund af sollys eksponering kan være omvendt forbundet med risiko for brystkræft. Men denne undersøgelse viste ingen associationer mellem kost-og vitamin D-indtag og brystkræft (Tabel 1). Det null resultater for kosten D-vitamin var i overensstemmelse med dem, rapporteret af tre case-kontrol studier (37-39). Imidlertid er fortolkningen af ​​resultaterne fra disse case-kontrol studier potentielt kompromitteret på grund af deres små stikprøvestørrelser og muligheden for selektionsbias. I modsætning hertil, i Nurses ‘Health Study var der en omvendt sammenhæng mellem D-vitamin og risikoen for brystkræft hos præmenopausale kvinder, men ingen sammenhæng hos postmenopausale kvinder (40). I overensstemmelse med denne observation, en nyligt offentliggjort undersøgelse baseret på Cancer Prevention Study II Nutrition Cohort observeret nogen sammenslutninger af brystkræft med total og kosten D-vitamin indtag hos postmenopausale kvinder (13).

Det er blevet foreslået, at unge kost kan være en vigtig disponerende faktor for risikoen for brystkræft senere i livet (25, 41). Men to nyligt offentliggjorte undersøgelser har undladt at etablere en sammenhæng mellem kosten D-vitamin i løbet af high school og risiko for brystkræft i voksenalderen (tabel 1, Refs 42, 43.). Især kosten (eller i alt) indtag af D-vitamin er ikke en komplet måling af D-vitamin status. Desuden kan målingen fejlgrænse undersøgelser af indtagelsen af ​​dette næringsstof i relation til risikoen for brystkræft.

Endogen Cirkulerende D-vitamin

Flere studier har undersøgt sammenhængen mellem endogen D-vitamin og risikoen for brystkræft (Tabel 2). I et sygehus-baseret case-kontrol undersøgelse, var en omvendt sammenhæng observeret mellem 1,25 (OH) 2D niveauer, der måles i fuldblod tappet på tidspunktet for diagnose og risiko for brystkræft (44). Da der var tilsvarende 1,25 (OH) 2D niveauer hos kvinder med duktalt carcinoma in situ og hos kvinder med invasiv duktalt karcinom, kan de observerede omvendte sammenhæng med brystkræft ikke er et resultat af en effekt af invasiv sygdom på blod 1, 25 (OH) 2D niveauer. I modsætning hertil fandt en nested case-kontrol studie med 96 brystkræft tilfælde og 96 kontroller ingen sammenhæng mellem prediagnostic 1,25 (OH) 2D niveauer og risiko for brystkræft blandt postmenopausale kvinder (45) muligvis på grund af den forholdsvis lille stikprøve. Selvom statistisk ubetydeligt, plasmaniveauet af 1,25 (OH) 2D var forbundet med nedsat risiko for brystkræft i en case-kontrol undersøgelse indlejret i Nurses ‘Health Study (46).

Den cirkulerende koncentration af 25 (OH) D anses for at være et glimrende mål for tilgængeligheden af ​​D-vitamin fra kosten og kosttilskud og fra syntese i huden (47). Dets potentiale betydning i brystet carcinogenese skyldes det faktum, at 25 (OH) D kan metaboliseres til 1,25 (OH) 2D ved 1-α-hydroxylase i brystvæv, og derfor kan være mere repræsentativt for intracellulære niveauer af 1,25 (OH) 2D end cirkulerende niveauer af 1,25 (OH) 2D (48). Den tidlige case-kontrol undersøgelse for brystkræft ved Janowsky et al. (44) fandt lignende indhold i blodet af 25 (OH) D blandt undersøgelse emner uanset sygdommens status. Selvom statistisk ubetydeligt, var en omvendt sammenhæng mellem plasmaniveauer af 25 (OH) D og risiko for brystkræft observeret i case-kontrol undersøgelse indlejret i Nurses ‘Health Study (46). Desuden er en nylig case-kontrol observeret undersøgelse, at kvinder med plasma 25 (OH) D koncentrationen <50 nmol / L havde> 5 gange højere risiko for brystkræft end dem med plasma koncentration på over 150 nmol / L (49). Til dato er der ingen undersøgelser blevet offentliggjort at undersøge intracellulære eller væv niveauer af 1,25 (OH) 2D og 25 (OH) D i forbindelse med risikoen for brystkræft.

Diætmad og supplerende calcium-indtag

De fleste undersøgelser af calcium indtag og risikoen for brystkræft offentliggjort til dato har været case-kontrol undersøgelser (Tabel 3). Blandt seks sygehus-baseret case-kontrol studier, angav fire en omvendt sammenhæng mellem kosten calcium indtag og risiko for brystkræft (50-53), mens de øvrige rapporterede en nonsignificantly nedsat risiko for brystkræft blandt kvinder med høj kosten forbrug af calcium (37 , 54). Imidlertid er fortolkningen af ​​disse resultater potentielt kompromitteret af, at hospitalsbaserede case-kontrol studier er genstand for selektionsbias. Desuden, med undtagelse af den undersøgelse, som Negri et al. (51), disse undersøgelser var relativt små, med stikprøvestørrelser <350 for de tilfælde, grupper og <450 til kontrolgruppen. Hertil kommer, bortset fra den undersøgelse, som Adzersen et al. (50), disse undersøgelser har undladt at kontrollere for nogle af de veldokumenterede brystkræft risikofaktorer i multivariate analyser.

Der har været tre populationsbaseret case-kontrol studier af kosten calcium-indtag og risikoen for brystkræft. En tidlig populationsbaseret case-kontrol undersøgelse i Holland foreslog, at kvinder, der forbruges relativt høje niveauer af kosten calcium og fiber kan have en nedsat risiko for brystkræft (55). Men denne undersøgelse var relativt lille, og har undladt at kontrollere for mulige forstyrrende faktorer end alder og fedtindtag. En nyere populationsbaseret case-kontrol undersøgelse blandt kinesiske kvinder observeret, at kosten calcium-indtag havde en statistisk ikke er væsentlige omvendt sammenhæng med risiko for brystkræft hos præmenopausale og postmenopausale kvinder (56). I modsætning hertil fandt en lille familiær matchet case-kontrol undersøgelse ingen sammenhæng mellem kosten calcium-indtag og risiko for brystkræft (39). Især, har ingen af ​​disse udgivet case-kontrol studier taget supplerende calcium indtag i betragtning.

Til dato har tre kohortestudier blevet offentliggjort at undersøge sammenhængen mellem calcium-indtag og risikoen for brystkræft. En tidlig undersøgelse er forbundet kosten calcium-indtag med en nedsat risiko for brystkræft efter at have fulgt en kohorte af 4.697 finske kvinder i 25 år (57). Men undersøgelsen var relativt lille (kun 88 brystkræft tilfælde), og de veletablerede risikofaktorer for brystkræft var ikke korrigeret for. Den anden undersøgelse blev gennemført blandt de Nurses ‘Health Study kohorte med gentagne målinger af calcium indtag (40). Denne store kohorte undersøgelse fandt, at risikoen for brystkræft omvendt var forbundet med total calcium indtag (kost plus supplerende indtag) og calcium indtagelse fra kosten. Men den omvendte sammenhæng var kun til stede blandt præmenopausale kvinder. I modsætning hertil observeret en nyligt offentliggjort undersøgelse baseret på Cancer Prevention Study II inverse associationer mellem risikoen for brystkræft og i alt og kosten calcium indtag blandt en kohorte af postmenopausale kvinder (13). Foreningerne mellem calcium indtag og risiko for brystkræft ved overgangsalderen status garanterer yderligere undersøgelse.

Forrige afsnit

Næste afsnit

Andre evidens

D-vitamin og calcium-indtag i relation til Breast Density

Mammografi bryst tæthed er stærkt knyttet til risikoen for brystkræft (58, 59). Kvinder med tæthed i> 75% af brystet har 4-5 gange større risiko for brystkræft af kvinder med ringe eller ingen breast tæthed (60). Det er blevet foreslået, at mammografi bryst tæthed kan fungere som et mellemliggende slutpunkt for brystkræft risiko i undersøgelsen af ​​mulige metoder til forebyggelse af sygdommen (61). Fire tværsnitsstudier og en langsgående studie har undersøgt calcium og / eller vitamin D-indtag i forhold til bryst tæthed (Tabel 4). Blandt de første tre tværsnitsundersøgelser (61-63), to undersøgelser (61, 63) er knyttet relativt højt indtag af D-vitamin og calcium til at sænke bryst tæthed blandt præmenopausale og postmenopausale kvinder. I en nylig undersøgelse, blev data stratificeret efter overgangsalderen status og D-vitamin og calcium indtaget fra kost og kosttilskud blev evalueret separat (64). Denne undersøgelse viste, at bryst tæthed omvendt var forbundet med kosten calcium og D-vitamin indtag, men ikke med tilskud af calcium og D-vitamin indtag blandt præmenopausale kvinder. Desuden blev ingen foreninger observeret mellem kosten og supplerende calcium og D-vitamin indtag og bryst tæthed blandt postmenopausale kvinder. I den eneste forløbsundersøgelse til dato, var høj kosten calcium indtag er forbundet med lav bryst tæthed blandt en kohorte af 1.668 præmenopausale og postmenopausale kvinder (65). I betragtning af den stærke sammenhæng mellem bryst tæthed og risikoen for brystkræft, den nederste bryst tæthed forbundet med højere niveauer af calcium og D-vitamin understøtter forestillingen om, at et højt indtag af D-vitamin og calcium kan være forbundet med en reduktion af risikoen for brystkræft.

D-vitamin og calcium-indtag i relation til BBD

BBD består af mange histologisk enheder, der kan kategoriseres i store træk i to store grupper: nonproliferative BBD og benign proliferativ epitel sygdomme i brystet med eller uden atypia (66). Kvinder med benign proliferativ epitelial lidelse i brystet, har en øget risiko for at udvikle de efterfølgende brystkræft, mens personer med nonproliferative BBD ikke er (67). Sammen med epidemiologiske undersøgelser, tyder på eksperimentelle undersøgelser, at nonatypical proliferative ændringer og atypisk hyperplasi repræsenterer forskellige trin forud for udvikling af in situ kræft, og derefter invasiv karcinom i brystet (68). I betragtning af de roller af calcium og D-vitamin i celle proliferation og differentiering, er det tænkeligt, at de kan være relateret til risikoen for benign proliferativ epitelial lidelse. Til dato har kun to epidemiologiske studier undersøgt sammenhængen mellem calcium-indtag og BBD. Et case-kohorte undersøgelse foretaget i Canadian National Breast Screening Study observeret en reduceret risiko på benign proliferativ epitelial sygdom blandt kvinder, der havde relativt høje kosten calcium indtag om end ikke i en dosisafhængig mønster (69). På samme måde, et lille hospital-baseret case-kontrol undersøgelse foreslået en omvendt sammenhæng mellem kosten calcium indtag og BBD (70). Men den case gruppe i denne undersøgelse bestod af alle kombinerede typer af BBD, hvilket begrænser de konklusioner, der kan drages. Til dato har der ikke været publiceret studier, der har vurderet sammenhængen mellem D-vitamin og risiko for BBD.

VDR-polymorfier og risikoen for brystkræft

Den sorte boks er en vigtig mediator af D-vitamin vej. Det udtrykkes i normale og maligne bryst celler (71). Det har været en hypotese, at genetiske polymorfier i VDR kan påvirke risikoen for brystkræft på grund af deres potentielle virkninger på VDR genekspression og protein funktion. Mange polymorfier i VDR-genet er blevet identificeret, blandt hvilke FOK1, BSM1, APA1, TAQ1, og Poly (A) er blevet undersøgt hyppigst (72). Den FOK1 polymorfi i exon 2 forårsager en T-to-C overgang, hvilket resulterer i et protein (kodet af C-allel, også kendt som F allel), der er tre aminosyrer kortere end de proteiner kodet af T-allelen (også kendt som f allel ). Jo længere protein er mindre transcriptionally aktive end de kortere protein (73). Desuden har ff genotypen været forbundet med nedsat knoglemineraltæthed i flere etniske grupper (74-76). BSM1, APA1, TAQ1, og poly (A), placeret i 3 ‘enden af ​​VDR-genet, er i stærk koblingsuligevægt. Deres funktionelle betydning er ikke godt forstået, om end begrænsede data har vist, at længden polymorfien Poly (A) kan påvirke transkriptionel effektivitet og stabilitet af VDR mRNA (72, 77).

Til dato har 13 epidemiologiske studier undersøgt forskellige VDR-genet polymorfier i forhold til risikoen for brystkræft (tabel 5). Et stort nested case-kontrol undersøgelse fundet en positiv sammenhæng mellem FF genotype af FOK1 og risikoen for brystkræft, mens fire foregående undersøgelser fandt ingen sammenhæng med denne genotype (78-82). Af de otte epidemiologiske studier, der har vurderet sammenhængen mellem de TAQ1 genotype og risikoen for brystkræft, observerede syv ingen sammenhæng, og der blev konstateret en positiv sammenhæng mellem T-allel og risiko for brystkræft (82-88). Med hensyn til længde-polymorfi Poly (A), blev dens lange sekvenser forbundet med en nedsat risiko for brystkræft i en undersøgelse, men var forbundet med en øget risiko for brystkræft i to andre studier (79-81). Undersøgelser om BSM1 og APA1 har givet endnu mere forvirrende oplysninger med negative, positive eller ingen foreninger rapporteret af forskellige undersøgelser (49, 78-84, 86, 89). Disse forskelle kan have resulteret fra studie design spørgsmål og kan også have medført iboende befolkning forskelle. De fleste af disse undersøgelser blev begrænset af deres små stikprøvestørrelser, potentiel selektionsbias på grund af case-kontrol studie design, og manglende kontrol for potentielle forstyrrende faktorer. Desuden kan koblingsuligevægt variere mellem forskellige befolkningsgrupper. Ikke desto mindre ændring af brystkræft modtagelighed af visse VDR polymorfier understøtter forestillingen om, at VDR vej, og derfor D-vitamin kan ændre risikoen for brystkræft.

Calcium-Sensing Receptor og risikoen for brystkræft

Calcium-sensing receptor udtrykkes i human parathyreoideahormon kirtel, nyrer og andre væv, såsom colon og bryster (90). Ved at påvirke parathyroidea hormon sekretion og renale calcium reabsorption, spiller calcium-sensing receptor en vigtig rolle i opretholdelsen af ​​ekstracellulær calcium koncentration (91). Calcium-sensing receptor er involveret i reguleringen af ​​adskillige cellulære processer, herunder proliferation, differentiering og apoptose (92). Dens tilstedeværelse i normale og maligne brystvæv antyder dens potentielle rolle i mælkekirtlen carcinogenese (90). Tre nonsynonymous polymorfier (Ala986Ser, Arg990Gly, og Gln1011Glu) af calcium-sensing receptor genet er blevet identificeret. Den Ala986Ser polymorfi er fundet at påvirke ekstracellulær kalcium koncentration (93, 94), mens den funktionelle betydning af de to andre polymorfier ikke er veldefineret. Til dato har der ikke været nogen undersøgelser af calcium-sensing receptor-polymorfier og risikoen for brystkræft.

Forrige afsnit

Næste afsnit

Diskussion og Konklusion

På trods af at resultaterne af de epidemiologiske undersøgelser, tyder flere linjer af beviser for, at D-vitamin og calcium kan være involveret i udviklingen af ​​brystkræft. Specifikt, (a) D-vitamin og calcium har vist anticarcinogenic egenskaber i eksperimentelle undersøgelser, (b) nogle epidemiologiske studier har antydet omvendt sammenhængen mellem D-vitamin og calcium indtag og brystkræft (c) serum, plasma, og / eller blodets indhold af D-vitamin metabolitter er blevet omvendt forbundet med risiko for brystkræft i nogle undersøgelser, (d) høj eksponering for sollys, formentlig afspejler vitamin D syntese i huden, er blevet forbundet med en nedsat risiko for brystkræft (e) D-vitamin og calcium indtag Der er omvendt relateret til bryst tæthed, et mellemliggende slutpunkt for brystkræft (f) calcium er blevet forbundet med en reduceret risiko på benign proliferativ epitelial lidelse i brystet, formodede forstadier til brystkræft, og (g) visse polymorfier af VDR kan ændre brystkræft modtagelighed.

Eksperimentel beviser understøtter hypotesen om, at sammenhængen mellem D-vitamin og brystkræft kan være stærkere til præmenopausale kvinder end for postmenopausale kvinder. Beviserne er baseret på biologiske samspil mellem D-vitamin, den sorte boks, østrogen, og insulin-lignende vækstfaktor-I (IGF-I). For det første er D-vitamin vist sig at undertrykke den proliferative aktivitet i begge 17β-østradiol og IGF-I, hæmme antiapoptotic effekten af ​​IGF-I, og ned-regulere niveauet af østrogen receptorer og IGF-I receptorer (18, 95 – 97). For det andet, østrogen og IGF-I har vist sig at op-regulere VDR udtryk i brystkræftceller (15, 97). De potentielt stærkere effekt af D-vitamin om brystkræft hos præmenopausale kvinder end hos postmenopausale kvinder kan forklares ved, at de tidligere har højere cirkulerende niveauer af østrogen og IGF-I end sidstnævnte (98, 99). To kohorteundersøgelser (13, 40) viste ingen reduktion i risikoen for brystkræft i forbindelse med D-vitamin hos postmenopausale kvinder, mens en af ​​dem (40) fandt en reduceret risiko for brystkræft i præmenopausale kvinder.

D-vitamin og calcium er stærkt korreleret og deler lignende anticarcinogenic virkninger på mælkekirtler. Derfor kan nogen tydelig effekt af D-vitamin på risikoen for brystkræft skyldes til dels en effekt af calcium og vice versa. Imidlertid har kun få epidemiologiske studier undersøgte fælles og selvstændige effekter af vitamin D og kalcium om brystkræft risiko. Til dato har der været tre epidemiologiske studier (13, 37, 40), hvor man vurderede sammenslutninger af brystkræft med calcium og D-vitamin indtag inden for samme undersøgelse befolkninger. Blandt dem,. Case-kontrol undersøgelse af Levi et al (37) og den kohorte undersøgelse af McCullough et al. (13) ikke vurderer fælles og selvstændige effekter af calcium og D-vitamin om brystkræft. Selv om der primært rapportering separate sammenslutninger af brystkræft med calcium og D-vitamin, en kohorte undersøgelse af Levi et al. (37) rapporterede også, at calcium indtag fra mejeriprodukter omvendt var forbundet med præmenopausale brystkræft inden lag af D-vitamin. Adskille uafhængige sammenslutninger af D-vitamin og calcium med brystkræft vil være vanskeligt på grund af deres høje korrelation. For at løse dette problem, er observationsstudier med meget store stikprøvestørrelser eller kliniske forsøg med passende studere design nødvendige for de kommende undersøgelse. En interaktion mellem calcium og D-vitamin har vist sig i forbindelse med forebyggelse af kolorektal neoplasi i nogle studier (100-103). En undersøgelse foretaget af Grau et al. viste, at calciumtilskud nedsatte risikoen for kolorektal adenom kun blandt personer med en høj grad af 25 (OH) D, og ​​at 25 (OH) D var omvendt forbundet med risiko kun blandt forsøgspersoner, der fik calciumtilskud (100). Desuden Grau et al. (100) hypotese, at samspillet er muligvis opstået på grund af det faktum, at D-vitamin kontrollerer intracellulær calcium hældninger (104) og øger udtryk for calcium-sensing receptor (91). Til dato, gav den eneste undersøgelse, der har undersøgt samspillet mellem calcium og D-vitamin i brystkræft en null-resultat (37). En yderligere undersøgelse af dette samspil i udviklingen af ​​brystkræft er berettiget.

For yderligere at bekræfte den potentielle beskyttende effekt af calcium og D-vitamin om brystkræft, veldesignede kohorte undersøgelser og kliniske forsøg er berettiget. Selvom det ikke er designet til at vurdere brystkræft som et primært endepunkt, kan Kvinders Health Initiative kliniske forsøg af calcium og D-vitamin giver os værdifulde oplysninger om dette emne (105).

Referenser

1. ↵
   Cancer facts and figures 2005. American Cancer Society; 2005. p. 9.
2. ↵
   Colditz GA. Epidemiology and prevention of breast cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:768–72.

   FREE Full Text
3. ↵
   Macmahon B. Epidemiology and the causes of breast cancer. Int J Cancer2006;118:2373–8.

   CrossRefMedline
4. ↵
   Studzinski GP, Moore DC. Sunlight—can it prevent as well as cause cancer?Cancer Res 1995;55:4014–22.

   Abstract/FREE Full Text
5. Gorham ED, Garland FC, Garland CF. Sunlight and breast cancer incidence in the USSR. Int J Epidemiol 1990;19:820–4.

   Abstract/FREE Full Text
6. Garland FC, Garland CF, Gorham ED, Young JF. Geographic variation in breast cancer mortality in the United States: a hypothesis involving exposure to solar radiation. Prev Med 1990;19:614–22.

   CrossRefMedline
7. ↵
   Blot WJ, Fraumeni JF, Jr., Stone BJ. Geographic patterns of breast cancer in the United States. J Natl Cancer Inst 1977;59:1407–11.

   Medline
8. ↵
   Welsh J. Vitamin D and breast cancer: insights from animal models. Am J Clin Nutr 2004;80:1721–4S.
9. Mantell DJ, Owens PE, Bundred NJ, Mawer EB, Canfield AE. 1α,25-Dihydroxyvitamin D(3) inhibits angiogenesis in vitro and in vivo. Circ Res2000;87:214–20.

   Abstract/FREE Full Text
10. Colston KW, Berger U, Coombes RC. Possible role for vitamin D in controlling breast cancer cell proliferation. Lancet 1989;1:188–91.

    Medline
11. ↵
    Saez S, Falette N, Guillot C, Meggouh F, Lefebvre MF, Crepin M. William L. McGuire Memorial Symposium. 1,25(OH)2D₃ modulation of mammary tumor cell growth in vitro and in vivo. Breast Cancer Res Treat 1993;27:69–81.

    CrossRefMedline
12. ↵
    Jacobson EA, James KA, Newmark HL, Carroll KK. Effects of dietary fat, calcium, and vitamin D on growth and mammary tumorigenesis induced by 7,12-dimethylbenz(a)anthracene in female Sprague-Dawley rats. Cancer Res1989;49:6300–3.

    Abstract/FREE Full Text
13. ↵
    McCullough ML, Rodriguez C, Diver WR, et al. Dairy, calcium, and vitamin D intake and postmenopausal breast cancer risk in the Cancer Prevention Study II Nutrition Cohort. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:2898–904.

    Abstract/FREE Full Text
14. ↵
    Giovannucci E. The epidemiology of vitamin D and cancer incidence and mortality: a review (United States). Cancer Causes Control 2005;16:83–95.

    CrossRefMedline
15. ↵
    Welsh J, Wietzke JA, Zinser GM, Byrne B, Smith K, Narvaez CJ. Vitamin D-3 receptor as a target for breast cancer prevention. J Nutr 2003;133:2425–33S.
16. ↵
    Trang HM, Cole DE, Rubin LA, Pierratos A, Siu S, Vieth R. Evidence that vitamin D₃ increases serum 25-hydroxyvitamin D more efficiently than does vitamin D₂. Am J Clin Nutr 1998;68:854–8.

    Abstract
17. ↵
    Holick MF. Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2004;80:1678–88S.
18. ↵
    Colston KW, Hansen CM. Mechanisms implicated in the growth regulatory effects of vitamin D in breast cancer. Endocr Relat Cancer 2002;9:45–59.

    Abstract
19. ↵
    Nishimura A, Shinki T, Jin CH, et al. Regulation of messenger ribonucleic acid expression of 1α,25-dihydroxyvitamin D₃-24-hydroxylase in rat osteoblasts.Endocrinology 1994;134:1794–9.

    Abstract/FREE Full Text
20. ↵
    Mehta RG, Mehta RR. Vitamin D and cancer. J Nutr Biochem 2002;13:252–64.

    CrossRefMedline
21. ↵
    Zehnder D, Bland R, Williams MC, et al. Extrarenal expression of 25-hydroxyvitamin D(3)-1α-hydroxylase. J Clin Endocrinol Metab 2001;86:888–94.

    Abstract/FREE Full Text
22. ↵
    Rasmussen H. The calcium messenger system (1). N Engl J Med1986;314:1094–101.

    Medline
23. ↵
    Rasmussen H. The calcium messenger system (2). N Engl J Med1986;314:1164–70.

    Medline
24. ↵
    Cashman KD. Calcium intake, calcium bioavailability and bone health. Br J Nutr2002;87 Suppl 2:S169–77.

    Medline
25. ↵
    Newmark HL. Vitamin D adequacy: a possible relationship to breast cancer. Adv Exp Med Biol 1994;364:109–14.

    Medline
26. ↵
    Bell NH. Renal and nonrenal 25-hydroxyvitamin D-1α-hydroxylases and their clinical significance. J Bone Miner Res 1998;13:350–3.

    CrossRefMedline
27. ↵
    Mezzetti G, Monti MG, Casolo LP, Piccinini G, Moruzzi MS. 1,25-Dihydroxycholecalciferol-dependent calcium uptake by mouse mammary gland in culture. Endocrinology 1988;122:389–94.

    Abstract/FREE Full Text
28. ↵
    Tsai MJ, O’Malley BW. Molecular mechanisms of action of steroid/thyroid receptor superfamily members. Annu Rev Biochem 1994;63:451–86.

    CrossRefMedline
29. ↵
    Jurutka PW, Whitfield GK, Hsieh JC, Thompson PD, Haussler CA, Haussler MR. Molecular nature of the vitamin D receptor and its role in regulation of gene expression. Rev Endocr Metab Disord 2001;2:203–16.

    CrossRefMedline
30. ↵
    Xue L, Lipkin M, Newmark H, Wang J. Influence of dietary calcium and vitamin D on diet-induced epithelial cell hyperproliferation in mice. J Natl Cancer Inst1999;91:176–81.

    Abstract/FREE Full Text
31. ↵
    Whitfield JF, Boynton AL, MacManus JP, Sikorska M, Tsang BK. The regulation of cell proliferation by calcium and cyclic AMP. Mol Cell Biochem 1979;27:155–79.

    Medline
32. ↵
    Mathiasen IS, Sergeev IN, Bastholm L, Elling F, Norman AW, Jaattela M. Calcium and calpain as key mediators of apoptosis-like death induced by vitamin D compounds in breast cancer cells. J Biol Chem 2002;277:30738–45.

    Abstract/FREE Full Text
33. ↵
    Sergeev IN. Calcium as a mediator of 1,25-dihydroxyvitamin D₃-induced apoptosis. J Steroid Biochem Mol Biol 2004;89–90:419–25.
34. ↵
    McGrath CM, Soule HD. Calcium regulation of normal human mammary epithelial cell growth in culture. In Vitro 1984;20:652–62.

    Medline
35. ↵
    Russo J, Russo IH. The pathway of neoplastic transformation of human breast epithelial cells. Radiat Res 2001;155:151–4.

    CrossRefMedline
36. ↵
    John EM, Schwartz GG, Dreon DM, Koo J. Vitamin D and breast cancer risk: the NHANES I epidemiologic follow-up study, 1971-1975 to 1992. National Health and Nutrition Examination Survey. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1999;8:399–406.

    Abstract/FREE Full Text
37. ↵
    Levi F, Pasche C, Lucchini F, La Vecchia C. Dietary intake of selected micronutrients and breast-cancer risk. Int J Cancer 2001;91:260–3.

    CrossRefMedline
38. ↵
    Simard A, Vobecky J, Vobecky JS. Vitamin D deficiency and cancer of the breast: an unprovocative ecological hypothesis. Can J Public Health 1991;82:300–3.

    Medline
39. ↵
    Witte JS, Ursin G, Siemiatycki J, Thompson WD, Paganini-Hill A, Haile RW. Diet and premenopausal bilateral breast cancer: a case-control study. Breast Cancer Res Treat 1997;42:243–51.

    CrossRefMedline
40. ↵
    Shin MH, Holmes MD, Hankinson SE, Wu K, Colditz GA, Willett WC. Intake of dairy products, calcium, and vitamin D and risk of breast cancer. J Natl Cancer Inst2002;94:1301–11.

    Abstract/FREE Full Text
41. ↵
    Colditz GA, Frazier AL. Models of breast cancer show that risk is set by events of early life: prevention efforts must shift focus. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev1995;4:567–71.

    Abstract
42. ↵
    Frazier AL, Ryan CT, Rockett H, Willett WC, Colditz GA. Adolescent diet and risk of breast cancer. Breast Cancer Res 2003;5:R59–64.

    CrossRefMedline
43. ↵
    Frazier AL, Li L, Cho E, Willett WC, Colditz GA. Adolescent diet and risk of breast cancer. Cancer Causes Control 2004;15:73–82.

    CrossRefMedline
44. ↵
    Janowsky EC, Lester GE, Weinberg CR, et al. Association between low levels of 1,25-dihydroxyvitamin D and breast cancer risk. Public Health Nutr 1999;2:283–91.

    Medline
45. ↵
    Hiatt RA, Krieger N, Lobaugh B, Drezner MK, Vogelman JH, Orentreich N. Prediagnostic serum vitamin D and breast cancer. J Natl Cancer Inst 1998;90:461–3.

    FREE Full Text
46. ↵
    Bertone-Johnson ER, Chen WY, Holick MF, et al. Plasma 25-hydroxyvitamin D and 1,25-dihydroxyvitamin D and risk of breast cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:1991–7.

    Abstract/FREE Full Text
47. ↵
    Mawer EB, Walls J, Howell A, Davies M, Ratcliffe WA, Bundred NJ. Serum 1,25-dihydroxyvitamin D may be related inversely to disease activity in breast cancer patients with bone metastases. J Clin Endocrinol Metab 1997;82:118–22.

    Abstract/FREE Full Text
48. ↵
    Friedrich M, Rafi L, Mitschele T, Tilgen W, Schmidt W, Reichrath J. Analysis of the vitamin D system in cervical carcinomas, breast cancer and ovarian cancer.Recent Results Cancer Res 2003;164:239–46.

    Medline
49. ↵
    Lowe LC, Guy M, Mansi JL, et al. Plasma 25-hydroxy vitamin D concentrations, vitamin D receptor genotype and breast cancer risk in a UK Caucasian population.Eur J Cancer 2005;41:1164–9.

    CrossRefMedline
50. ↵
    Adzersen KH, Jess P, Freivogel KW, Gerhard I, Bastert G. Raw and cooked vegetables, fruits, selected micronutrients, and breast cancer risk: a case-control study in Germany. Nutr Cancer 2003;46:131–7.

    CrossRefMedline
51. ↵
    Negri E, La Vecchia C, Franceschi S, et al. Intake of selected micronutrients and the risk of breast cancer. Int J Cancer 1996;65:140–4.

    CrossRefMedline
52. ↵
    Zaridze D, Lifanova Y, Maximovitch D, Day NE, Duffy SW. Diet, alcohol consumption and reproductive factors in a case-control study of breast cancer in Moscow. Int J Cancer 1991;48:493–501.

    Medline
53. ↵
    Landa MC, Frago N, Tres A. Diet and the risk of breast cancer in Spain. Eur J Cancer Prev 1994;3:313–20.

    Medline
54. ↵
    Katsouyanni K, Willett W, Trichopoulos D, et al. Risk of breast cancer among Greek women in relation to nutrient intake. Cancer 1988;61:181–5.

    CrossRefMedline
55. ↵
    Van’t Veer P, van Leer EM, Rietdijk A, et al. Combination of dietary factors in relation to breast-cancer occurrence. Int J Cancer 1991;47:649–53.

    Medline
56. ↵
    Boyapati SM, Shu XO, Jin F, et al. Dietary calcium intake and breast cancer risk among Chinese women in Shanghai. Nutr Cancer 2003;46:38–43.

    CrossRefMedline
57. ↵
    Knekt P, Jarvinen R, Seppanen R, Pukkala E, Aromaa A. Intake of dairy products and the risk of breast cancer. Br J Cancer 1996;73:687–91.

    Medline
58. ↵
    Thomas DB, Carter RA, Bush WH, Jr., et al. Risk of subsequent breast cancer in relation to characteristics of screening mammograms from women less than 50 years of age. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2002;11:565–71.

    Abstract/FREE Full Text
59. ↵
    Boyd NF, Lockwood GA, Byng JW, Tritchler DL, Yaffe MJ. Mammographic densities and breast cancer risk. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1998;7:1133–44.

    Abstract/FREE Full Text
60. ↵
    Boyd NF, Rommens JM, Vogt K, et al. Mammographic breast density as an intermediate phenotype for breast cancer. Lancet Oncol 2005;6:798–808.

    Medline
61. ↵
    Berube S, Diorio C, Verhoek-Oftedahl W, Brisson J. Vitamin D, calcium, and mammographic breast densities. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2004;13:1466–72.

    Abstract/FREE Full Text
62. ↵
    Vachon CM, Kushi LH, Cerhan JR, Kuni CC, Sellers TA. Association of diet and mammographic breast density in the Minnesota breast cancer family cohort. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2000;9:151–60.

    Abstract/FREE Full Text
63. ↵
    Holmes MD, Hankinson SE, Byrne C. Mammographic density and diet. Am J Epidemiol 2001;153:S109.
64. ↵
    Berube S, Diorio C, Masse B, et al. Vitamin D and calcium intakes from food or supplements and mammographic breast density. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:1653–9.

    Abstract/FREE Full Text
65. ↵
    Masala G, Ambrogetti D, Assedi M, Giorgi D, Del Turco MR, Palli D. Dietary and lifestyle determinants of mammographic breast density. A longitudinal study in a Mediterranean population. Int J Cancer 2006;118:1782–9.

    CrossRefMedline
66. ↵
    Rohan TE, Kandel RA. Breast. In: Franco EL, Rohan TE, editors. Cancer precursors: epidemiology, detection, and prevention. New York: Springer-Verlag; 2002. p. 232–48.
67. ↵
    Fitzgibbons PL, Henson DE, Hutter RV. Benign breast changes and the risk for subsequent breast cancer: an update of the 1985 consensus statement. Cancer Committee of the College of American Pathologists. Arch Pathol Lab Med1998;122:1053–5.

    Medline
68. ↵
    Lakhani SR. The transition from hyperplasia to invasive carcinoma of the breast.J Pathol 1999;187:272–8.

    CrossRefMedline
69. ↵
    Rohan TE, Jain M, Miller AB. A case-cohort study of diet and risk of benign proliferative epithelial disorders of the breast (Canada). Cancer Causes Control1998;9:19–27.

    CrossRefMedline
70. ↵
    Galvan-Portillo M, Torres-Sanchez L, Lopez-Carrillo L. Dietary and reproductive factors associated with benign breast disease in Mexican women. Nutr Cancer2002;43:133–40.

    CrossRefMedline
71. ↵
    Buras RR, Schumaker LM, Davoodi F, et al. Vitamin D receptors in breast cancer cells. Breast Cancer Res Treat 1994;31:191–202.

    CrossRefMedline
72. ↵
    Uitterlinden AG, Fang Y, Van Meurs JB, Pols HA, Van Leeuwen JP. Genetics and biology of vitamin D receptor polymorphisms. Gene 2004;338:143–56.

    CrossRefMedline
73. ↵
    Arai H, Miyamoto K, Taketani Y, et al. A vitamin D receptor gene polymorphism in the translation initiation codon: effect on protein activity and relation to bone mineral density in Japanese women. J Bone Miner Res 1997;12:915–21.

    CrossRefMedline
74. ↵
    Choi YM, Jun JK, Choe J, et al. Association of the vitamin D receptor start codon polymorphism (FokI) with bone mineral density in postmenopausal Korean women.J Hum Genet 2000;45:280–3.

    CrossRefMedline
75. Gross C, Eccleshall TR, Malloy PJ, Villa ML, Marcus R, Feldman D. The presence of a polymorphism at the translation initiation site of the vitamin D receptor gene is associated with low bone mineral density in postmenopausal Mexican-American women. J Bone Miner Res 1996;11:1850–5.

    Medline
76. ↵
    Zajickova K, Zofkova I, Bahbouh R, Krepelova A. Vitamin D receptor gene polymorphisms, bone mineral density and bone turnover: FokI genotype is related to postmenopausal bone mass. Physiol Res 2002;51:501–9.

    Medline
77. ↵
    Morrison NA, Qi JC, Tokita A, et al. Prediction of bone density from vitamin D receptor alleles. Nature 1994;367:284–7.

    CrossRefMedline
78. ↵
    Chen WY, Bertone-Johnson ER, Hunter DJ, Willett WC, Hankinson SE. Associations between polymorphisms in the vitamin D receptor and breast cancer risk. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2005;14:2335–9.

    Abstract/FREE Full Text
79. ↵
    Guy M, Lowe LC, Bretherton-Watt D, et al. Vitamin D receptor gene polymorphisms and breast cancer risk. Clin Cancer Res 2004;10:5472–81.

    Abstract/FREE Full Text
80. ↵
    Bretherton-Watt D, Given-Wilson R, Mansi JL, Thomas V, Carter N, Colston KW. Vitamin D receptor gene polymorphisms are associated with breast cancer risk in a UK Caucasian population. Br J Cancer 2001;85:171–5.

    CrossRefMedline
81. ↵
    Ingles SA, Garcia DG, Wang W, et al. Vitamin D receptor genotype and breast cancer in Latinas (United States). Cancer Causes Control 2000;11:25–30.

    CrossRefMedline
82. ↵
    Curran JE, Vaughan T, Lea RA, Weinstein SR, Morrison NA, Griffiths LR. Association of A vitamin D receptor polymorphism with sporadic breast cancer development. Int J Cancer 1999;83:723–6.

    CrossRefMedline
83. ↵
    Sillanpaa P, Hirvonen A, Kataja V, et al. Vitamin D receptor gene polymorphism as an important modifier of positive family history related breast cancer risk.Pharmacogenetics 2004;14:239–45.

    Medline
84. ↵
    Buyru N, Tezol A, Yosunkaya-Fenerci E, Dalay N. Vitamin D receptor gene polymorphisms in breast cancer. Exp Mol Med 2003;35:550–5.

    Medline
85. ↵
    Newcomb PA, Kim H, Trentham-Dietz A, Farin F, Hunter D, Egan KM. Vitamin D receptor polymorphism and breast cancer risk. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev2002;11:1503–4.

    FREE Full Text
86. ↵
    Hou MF, Tien YC, Lin GT, et al. Association of vitamin D receptor gene polymorphism with sporadic breast cancer in Taiwanese patients. Breast Cancer Res Treat 2002;74:1–7.

    Medline
87. ↵
    Dunning AM, McBride S, Gregory J, et al. No association between androgen or vitamin D receptor gene polymorphisms and risk of breast cancer. Carcinogenesis1999;20:2131–5.

    Abstract/FREE Full Text
88. ↵
    Lundin AC, Soderkvist P, Eriksson B, Bergman-Jungestrom M, Wingren S. Association of breast cancer progression with a vitamin D receptor gene polymorphism. South-East Sweden Breast Cancer Group. Cancer Res1999;59:2332–4.

    Abstract/FREE Full Text
89. ↵
    Ruggiero M, Pacini S, Aterini S, Fallai C, Ruggiero C, Pacini P. Vitamin D receptor gene polymorphism is associated with metastatic breast cancer. Oncol Res 1998;10:43–6.

    Medline
90. ↵
    Cheng I, Klingensmith ME, Chattopadhyay N, et al. Identification and localization of the extracellular calcium-sensing receptor in human breast. J Clin Endocrinol Metab 1998;83:703–7.

    Abstract/FREE Full Text
91. ↵
    Canaff L, Hendy GN. Human calcium-sensing receptor gene. Vitamin D response elements in promoters P1 and P2 confer transcriptional responsiveness to 1,25-dihydroxyvitamin D. J Biol Chem 2002;277:30337–50.

    Abstract/FREE Full Text
92. ↵
    Parkash J, Chaudhry MA, Rhoten WB. Calbindin-D28k and calcium sensing receptor cooperate in MCF-7 human breast cancer cells. Int J Oncol 2004;24:1111–9.

    Medline
93. ↵
    Cole DE, Peltekova VD, Rubin LA, et al. A986S polymorphism of the calcium-sensing receptor and circulating calcium concentrations. Lancet 1999;353:112–5.

    CrossRefMedline
94. ↵
    Cole DE, Vieth R, Trang HM, Wong BY, Hendy GN, Rubin LA. Association between total serum calcium and the A986S polymorphism of the calcium-sensing receptor gene. Mol Genet Metab 2001;72:168–74.

    CrossRefMedline
95. ↵
    Xie SP, Pirianov G, Colston KW. Vitamin D analogues suppress IGF-I signalling and promote apoptosis in breast cancer cells. Eur J Cancer 1999;35:1717–23.

    CrossRefMedline
96. Lowe L, Hansen CM, Senaratne S, Colston KW. Mechanisms implicated in the growth regulatory effects of vitamin D compounds in breast cancer cells. Recent Results Cancer Res 2003;164:99–110.

    Medline
97. ↵
    Welsh J, Wietzke JA, Zinser GM, et al. Impact of the vitamin D₃ receptor on growth-regulatory pathways in mammary gland and breast cancer. J Steroid Biochem Mol Biol 2002;83:85–92.

    CrossRefMedline
98. ↵
    Simpson ER. Sources of estrogen and their importance. J Steroid Biochem Mol Biol 2003;86:225–30.

    CrossRefMedline
99. ↵
    Juul A. Serum levels of insulin-like growth factor I and its binding proteins in health and disease. Growth Horm IGF Res 2003;13:113–70.

    CrossRefMedline
100. ↵
     Grau MV, Baron JA, Sandler RS, et al. Vitamin D, calcium supplementation, and colorectal adenomas: results of a randomized trial. J Natl Cancer Inst2003;95:1765–71.

     Abstract/FREE Full Text
101. Peters U, McGlynn KA, Chatterjee N, et al. Vitamin D, calcium, and vitamin D receptor polymorphism in colorectal adenomas. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev2001;10:1267–74.

     Abstract/FREE Full Text
102. Zheng W, Anderson KE, Kushi LH, et al. A prospective cohort study of intake of calcium, vitamin D, and other micronutrients in relation to incidence of rectal cancer among postmenopausal women. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 1998;7:221–5.

     Abstract
103. ↵
     Levine AJ, Harper JM, Ervin CM, et al. Serum 25-hydroxyvitamin D, dietary calcium intake, and distal colorectal adenoma risk. Nutr Cancer 2001;39:35–41.

     CrossRefMedline
104. ↵
     Brenner BM, Russell N, Albrecht S, Davies RJ. The effect of dietary vitamin D₃ on the intracellular calcium gradient in mammalian colonic crypts. Cancer Lett1998;127:43–53.

     CrossRefMedline
105. ↵
     Design of the Women’s Health Initiative clinical trial and observational study. The Women’s Health Initiative Study Group. Control Clin Trials 1998;19:61–109.

     CrossRefMedline

D-vitaminmangel er mere almindelig på nordlige breddegrader, hvilket gør D-vitamin vigtigere for beboerne i disse områder. D-vitamin spiller en rolle i immunitet og blodlegemer dannelse og hjælper også celler differentiere-en proces, der kan reducere risikoen for kræft. Fra forskellige andre undersøgelser, har forskerne en hypotese, at D-vitamin kan beskytte mennesker mod multipel sklerose, autoimmune gigt, og juvenil diabetes. D-vitamin er også nødvendigt at opretholde tilstrækkelig blodets indhold af insulin. D-vitamin receptorer er blevet fundet i bugspytkirtlen, og noget tyder på, at kosttilskud kan øge insulinsekretionen for nogle mennesker med voksen-debut diabetes

Den høje naturlige produktion af vitamin D3 cholecalciferol (udtales Koh · luh · kal · Sif · uh · Rawl) i huden er den vigtigste kendsgerning ethvert menneske bør vide om vitamin D-et faktum, der har vidtrækkende konsekvenser for det naturligemenneskelige tilstand.

Teknisk set ikke en “vitamin,” D-vitamin er i en klasse for sig selv. Dens metaboliske produkt, calcitriol, er faktisk en secosteroid hormon, mål over 2000 gener (ca. 10% af det menneskelige genom) i den menneskelige krop. Aktuel forskning har impliceret D-vitaminmangel som en vigtig faktor i patologi af mindst 17 sorter af kræft samt hjertesygdomme, slagtilfælde, forhøjet blodtryk, autoimmune sygdomme, diabetes, depression, kroniske smerter, slidgigt, knogleskørhed, muskelsvaghed, muskelsvind , fosterskader, paradentose, og meget mere.

Mange mennesker er at supplere med 1.000 til 2.000 IE D3-vitamin dagligt, men i henhold til D-vitamin Rådet, der måske ikke være nok. Og blod-test er den eneste måde at vide med sikkerhed, om din regime er passende. Det er svært at vide præcis, hvor meget D-vitamin er din krop, fra solen. Det afhænger af faktorer, der kan lide, hvad breddegrad man bor på, din hudfarve og hvor meget hud du udsætter hvor længe. Og dine behov kan ændre sig alt efter årstiderne, din alder, dit helbred og din vægt. Det D-vitamin Rådet foreslår at tage 5.000 IE vitamin D3 hver dag i tre måneder, derefter få en 25-hydroxyvitamin D test. Optimal blodet er mellem 50-80 ng / mL året rundt. Indstil din dosis op eller ned i henhold til dine resultater.

En undersøgelse offentliggjort i Journal of American College of Cardiology vist, at personer med lavt D-vitamin niveauer kan være dobbelt så stor risiko for at lide af et hjerteanfald eller et slagtilfælde end dem med højere D-vitamin niveau.

En undersøgelse fra University of California San Diego studie fandt en 50 procent nedgang i tyktarmskræft og en 30 procent nedsat risiko for ovarie-og brystkræft med øget indtag af D-vitamin, som også reduceret risikoen for prostatacancer hos mænd med 43 procent.

D-vitamin er egentlig ikke rigtig et vitamin, men et steroidt hormon, så opfattelsen af det har noget med vitaminer og mineraler at gøre er egentlig forkert, men da vi stadig i det daglige sprog kalder det for d-”vitamin”, vil vi selvfølgelig også fortsat gøre det i artiklen. 

Hvad gør d-vitamin for mig? 

D-vitamin er med til at opretholde en masse vigtige funktioner i vores krop. Hovedsagligt er d-vitamin med til at øge optagelsen af calcium (ca) og fosfor (p). Optagelsen af ca og p er kun en brøkdel af hvad d-vitamin i realiteten gør for os mennesker, og det er derfor det er så vigtigt at få det fortalt, da mange lider af d-vitamin mangel. Man siger faktisk, at mere end 200 gener påvirkes af d-vitamin. 

Lider man af d-vitamin mangel, øger man fx sandsynligheden for følgende sygdomme: 

-       knogleskørhed 

-       hjerte-kar sygdomme 

-       kræft 

-       fibromyalgi, der er en sygdom, der typisk først viser sig i 40-50 års alderen. Fibromyalgi er en ”sygdom”, der kort sagt udløser smerte i musklerne. Fibro: betyder sene, my: betyder muskel og algi: betyder smerte.        

Ja d-vitamin mangel kan sågar give dig depression. Dette er bare et lille udsnit af de mange følgesygdomme d-vitamin mangel kan forårsage, så man kan sige, at det spiller en ret så væsentlig rolle for vores ve og vel. 

En forsker ved navn Michael F. Hollick, har sågar udtalt følgende: ” D-vitamin mangel er sygdommen af omsorgssvigt”. Det er vise ord alle burde tage til sig. 

Er d-vitamin virkelig godt for små børn? 

Svaret er JA!!! Uden tilskud af d-vitamin øger man fx risikoen for børnesygdommen rakitis, der er en sygdom i knoglerne, der går ind og gør knoglerne bløde og til sidst faktisk opløser dem. Rakitis er også det man kalder for ”engelsk syge”. 

I dag har man i Danmark kunnet skære ned på tilfælde af rakitis, da sundhedsplejersker og læger gør et stort arbejde ud af, at informere om, at børn skal have d-vitamin dråber fra de er 14 dage gammel til det første fyldte år. Dette oplyser man om, da spædbørn og deres mødre oftere og oftere lider af d-vitamin mangel. 

Den måde man fandt ud af, at d-vitamin havde en forebyggende effekt på rakitis var faktisk ved at placere en masse børn, der led af rakitis på et tag. Her bad man dem sidde stille og nyde solen og ved at børnene optog solens stråler, begyndte sygdommen så småt at aftage og børnene blev til sidst kureret. 

D-vitamin og solen. 

Op til mere end 90 % af den d-vitamin vi hver dag optager, kommer fra solens stråler. Det er derfor vigtigt at komme ud hver dag og absorbere solen så at sige. Dette var også hele pointen i fortællingen om børnene med rakitis, der faktisk blev helbredt af solens stråler, da de her optog d-vitaminet. 

Desværre forhindrer vores travle hverdag og vinteren især hvor der er færre soltimer, at de fleste ikke får nok d-vitamin i hverdagen og derfor lider af d-vitamin mangel. 

I Danmark især bliver der gjort rigtig meget ud af at advare om at være for længe ude i solen og ubeskyttet. Desværre kan man tage dette budskab med blandede følelser. Er man for meget ude i solen ubeskyttet af solcreme, kan dette føre til hudkræft, men landet ligger også sådan, at er man for lidt ude i solen, kan dette også give kræft på sigt. En anden bagdel er, at tager man solcreme på, så blokerer man optagelsen af d-vitamin fra solen med optil 95 %, alt afhængig af faktoren. Så tænk dig om en ekstra gang inden du bevæger dig ud. Vi vil selvfølgelig ikke sidde og forslå man skal gå ud i solen uden solcreme og derved ”blotte sig selv” og øge risikoen for hudkræft. 

En mulig løsning på dette er, at være ude i solen i ca. 15 min og derefter påføre solcremen. Man har i flere undersøgelser fundet frem til at 15 min. sollys om dagen burde være nok. Denne løsning har dog et forbehold, da det ikke er ligegyldigt hvor på kloden du bor. Vi i Danmark vil på ingen måde opnå nok sol og d-vitamin tilførsel på 15 min. fx om vinteren. 

En anden løsning på dette dilemma kunne evt. være, at man tjekker vejrudsigten den pågældende dag og ser på hvor højt UV-indekset er. Derved kan man konkludere om man skal smøre sig ind i solcreme. De dage hvor UV-indekset er lavt kunne man fx droppe solcremen i hverdagene og derved nemmere absorbere d-vitaminet fra solen. UV-indekset er i grove træk et indeks, der indikere hvor kraftige solens stråler er. 

D-vitamin og din skjoldbruskkirtel. 

Lider du af d-vitamin mangel kan dette også have en truende effekt på din skjoldbruskkirtel og dens mange funktioner.  

Skjoldbruskkirtelen er det organ, der fx går ind og skaber balance i dit stofskifte, da det producerer stofskiftehormonerne triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4). Det er disse hormoner, der sørger for kroppens energiomsætning. For at få frigivet disse stofskiftehormoner skal de stimuleres af et andet hormon ved navn thyreoidea (TSH), som kommer fra hypofysen. Så alt i alt for folk, der gerne vil tabe sig betyder dette faktisk, at hvis man supplerer med d-vitamin, har man nemmere ved at tabe fedt end folk, der lider af d-vitamin mangel. 

I bi-skjoldbruskkirtlen produceres hormonet parathyreoidea (PTH), der er et hormon, der har en opbyggende effekt på knoglevævet. 

Lider man af d-vitamin mangel giver det sig selv, så producerer man mindre PTH og man kan derved få osteoporose, der er et sammenfald af ryghvirvlerne. D-vitamin mangel kan som tidligere nævnt også gå ind og give knogleskørhed, da man derved ikke kan optage calcium. 

D-vitamin og mængde. 

De seneste oplysninger man har omkring hvor meget d-vitamin man bør ”indeholde”, ligger pt. mellem 30-75 ng/mL – nmol/L. Ligger man under grænsen, anses man for at lide af d-vitamin mangel, hvilket mange desværre gør. Nogle kan sågar også ligge over niveauet, men det er ikke ens betydet med det er faretruende eller lignende, dog anbefales det, at man ligger inden for værdierne. 

Her kan man se hvorledes niveauerne er inddelt: 

Værdier, der ligger over 200 og 500 anses for at være yderst skadelige og direkte giftige, samt de kan føre til sygdomme såsom hypercalcæmi og hyperfosfatæmi, som kan give nyreproblemer. 

D-vitamin i fødevarerne. 

Vi ved, at der i diverse fødevarer såsom fisk, æggeblommer o. lign. findes d-vitamin og mange tror herved, at de får rigelig med d-vitamin ved at indtage disse fødevarer. Problemet er bare, at det kræver man spiser ufattelig store mængder, for at opnå bare det mindst anbefalede. 

Et andet problem er den måde fødevarerne er blevet behandlet. Køber man fx fisk, så er det ikke lige meget hvad for noget fisk man køber. Ja, der er forskel på fisk! Tager man udgangspunkt i laksen, så er stor forskel på om laksen er opdrættet i bassin, eller om det er indfanget laks. Det er bevist at laks, som er opdrættet indeholder 25 pct. mindre d-vitamin end laks, der er indfanget. Årsagen er typisk det foder fiskene får, når de bliver opdrættet. Mange opdrættere vælger den billige løsning, når det kommer dertil og det giver så udslag i de reducerede vitaminer og mineraler fiskene indeholder. 

Ud fra dette diagram kan man et overblik over, hvor meget d-vitamin de forskellige fødevarer indeholder: 

D-vitamin og dets forskelle.  

Når man taler om d-vitamin kan man snakke om D1,D2,D3 og D5, men overordnet set kan man dele d-vitamin op i 2 hovedformer: 

1. Vitamin D2 (ergocalciferol), der er fremstillet af UV bestråling af ergosterol, som findes i gær.
2. Vitamin D3 (cholecalcirefol), der er fremstillet af bestråling af 7-dehydrocholesterol, som stammer fra lanolin og som kemisk omformering af kolesterol.

Kigger man på disse 2 hovedgrupper, så er det D3, der vægter højest, da dette niveaumæssigt tilfører mest for kroppen. 

Man kan sige, at den overordnede intension med d-vitamin er, at man i kroppen øger serum-niveauet så meget som muligt. Det har så vist sig, at det er det D2 og D3 gør. Man har dog også påvist, at D2 på forhøjede niveauer kan være giftig. Men alt med måde som man siger og ud fra den daglige mængde d-vitamin man burde indtage, så vil man aldrig kunne nå op på disse toksiske niveauer af d-vitamin i kroppen.
 

Er du mørkere i huden, har undersøgelser vist, at du har brug for mere d-vitamin end folk med en lysere teint. 

Fedme kan blokere d-vitamin optagelse med op til 55 % 

Som før nævnt bliver vi hele tiden oplyst omkring IKKE at være for meget ude i solen, men alt med måde. Du skal ikke være bange for solen, for du HAR BRUG for den! 

Man har nu endelig accepteret, at offentliggøre en ny undersøgelse, der viser at d-vitamin mangel kan udløse arteriel stivhed hos sorte teenagere.

Denne d-vitamin mangel kan som nævnt give arteriel stivhed, men det stopper ikke bare her. Sorte teenagere, der lider af d-vitamin mangel har også en øget risiko for at få et slagtilfælde og diverse hjertesygdomme. Man har derfor i USA lavet en undersøgelse for at påvise dette og for at oplyse vigtigheden herom.

Undersøgelsen gik ud på at teste 44 sorte teenagere, der hver især boede i Georgia, hvilket er et forholdsvis meget solrigt land.

Mange ved, at størstedelen af vores d-vitamin ”indtag” stammer fra solens stråler, så man skulle mene, at disse unge ikke led af d-vitamin mangel, men det gjorde de!

Under normale forhold skulle et indtag af d-vitamin på 400 IE (internationale enheder – mængden er anbefalet af American Academy of Pediatrics) dække det anbefalede behov, men denne mængde var langt fra tilstrækkelig. For at opnå en tilstrækkelig mængde d-vitamin skulle de op på hvad, der svarede til 2000 IE om dagen, hvilket man må sige er noget mere i forhold til det normale.

For at kunne fastslå dette målte forskere de 44 teenageres arterielle stivhed ved hjælp af bølgehastighed. Det man gjorde var, at man udsendte en puls på to arterielle områder. Ud fra dette kunne forskerne beregne den arterielle stivhed ved hjælp af pulsens transit tid og distance.

Hvorfor sorte skal indtage mere d-vitamin end andre vides ikke, men en ting er sikkert… vigtigheden af at få nok d-vitamin bør alle oplyses om.

En anden vigtig konklusion af undersøgelsen hos de 44 sorte var, at indtog de nok d-vitamin dagligt, kunne de forbedre deres hjerte-kar sundhed og se positive ændringer i deres arterielle system.

I en anden undersøgelse, der for nylig blev offentliggjort i ”Archives of General Psychiatry”, studerede forskerne i Holland over 1200 patienter fra 65 år og derover. I denne undersøgelse fandt de, at D-vitamin niveauet var 14% lavere i 169 patienter med moderat depression og 14% lavere i de 26 patienter med svær depression, sammenlignet med over 1000 patienter i kontrolgruppen. Disse resultater blev holdt op mod mange andre faktorer, herunder body mass index (BMI), rygerstatus, status på kronisk sygdom, alder, grad af fysisk aktivitet osv.
Forfatterne til denne undersøgelse kom til den konklusion, at “resultaterne af dette store populationsbaserede studie viser en sammenhæng mellem depression og blodets indhold af D vitamin hos ældre individer.”

Man har ud fra nylige studier kunnet konkludere, at udbredt D vitamin mangel kan være med til at forårsage risikoen for infektioner ved spædbørn.

D vitamin mangel symptomer kan altså give udslag i form af mange luftvejssygdomme, heriblandt astma, der i høj grad er en luftvejsinfektion.

En af de hyppigste årsager til hospitalsindlæggelser af børn i Usa er pga. akutte luftvejsinfektioner. Det samme er også gældende i Danmark.

Den mest akutte infektion er bronchiolitis, også kaldt astmatisk bronkitis, som er en virusinfektion, der giver vejrtrækningsbesvær, da den påvirker de små bronkier og bronkioler. Luftvejsinfektionen astmatisk bronkitis ses oftest hos børn i 2-12 måneders alderen.

Men der er nu råd for forebyggelse af dette. Gennem forskning i USA er man kommet frem til at børn fra kvinder, der har taget D vitamin tilskud under deres graviditet, har større chance for at undgå luftvejsinfektionerne.

Selvom man som spæd ikke er udsat for luftvejsinfektioner, anbefales det stadig, at man giver sit barn D vitamin tilskud fra de er 2 uger og indtil 1 års alderen, de såkaldte D-dråber.

D vitamin og dets vigtighed.

D vitamin har i al sin almindelighed en utrolig vigtig faktor for børn og unges udvikling og udvikling af stærke knogler, da kalken ikke bliver optaget ordentlig ved mangel på D vitamin og i værste tilfælde kan D vitamin mangel føre til knogleskørhed. D vitamin er også afgørende for et sundt immunforsvar, da D vitamin faktisk opfører sig som et hormon i kroppen.

Set ud fra et kropsligt synspunkt lider mange af D vitamin mangel. For at vi kan holde os sunde og raske bør man også opholde sig i solen, da solen er en god kilde til D vitamin. Faktisk burde 90 % af den D vitamin vi ”indtager” komme fra solens stråler. Desværre er det de færreste, der har mulighed for dette grundet arbejde og lignende, eller også kommer man ikke nok ud. Specielt om vinteren hvor der er færre soltimer kan dette blive et problem og det er for langt de fleste mennesker umuligt, at få den rette mængde D vitamin gennem kosten. Det er derfor vigtigt man her supplerer med D vitamin kosttilskud.

D vitamin mangel kan gøre dig syg på sigt.

Man har i England på Scientific Advisory Committee on Nutrition påvist, at D vitamin mangel kan kædes sammen med sygdomme såsom:

-          diabetes 1

-          kræft

-          hjerte-kar sygdomme

-          infektioner som tuberkulose og

-          sclerose

Engelske kræftforskere mener, at der kan være en sammenhæng mellem D vitamin mangel og bryst, prostata – og især tarmkræft.

.

I en undersøgelse, der sammenligner Nord og Syd england fandt forskerne, at kvinderne der lever nord for grænsen blev udsat for 50% mindre sollys i sommermånederne , og deraf har en væsentligt lavere produktion af D-vitamin end kvinderne i syd.

Eksperter fra universiteterne i Aberdeen og Surrey, der ledede forskningen siger, at deres resultater vil understrege behovet for bedre offentlige råd om måder at øge d-vitamin niveauer i vintermånederne for at undgår d-vitamin mangel symptomer.

Dr. Helen Macdonald, fra University of Aberdeen’s sagde: “” D-vitamin er meget vigtig i forebyggelsen af knoglesygdomme såsom knogleskørhed, da det hjælper vores kroppe med at absorbere mere calcium fra vores kost.

“Undersøgelser peger også i retning af at dem der er i D-vitamin mangel  – kan have større risiko for sygdomme, herunder hjertesygdomme, kræft sclerose.

“D-vitamin findes kun naturligt i et lille antal fødevarer – nemlig æggeblommer og fede fisk. I Storbritannien får vi de fleste af vores D-vitamin fra  ultraviolette B (UVB) stråler, der findes i sollys.

“Vores undersøgelse er baseret på over 500 kvinder i alderen mellem 55 og 70 i nord og sydengland, der blev bedt om at bære en badge med en film, der kunne måle  mængden af UVB-stråler, kvinderne blev udsat for dagligt.

“Vores resultater viste kaukasiske kvinder i den nordlige del af landet fik betydeligt færre  UVB stråler, end i syd.

“I Aberdeen mellem november og april fik 40% af dem, der var involveret i undersøgelsen mindre end laveste grænseværdi for D-vitamin der er påkrævet for at beskytte kroppen fra risikoen for knoglesygdomme og andre d-vitamin mangel symptomer. Dette sammenlignet med 10% af kvinderne i Surrey.

“I sommermånederne faldt disse tal. Alle de kaukasiske kvinder i Sydengland fik det acceptable niveau, 9% af kvinderne i Aberdeen var stadig i mangel på d-vitamin.

“Begge grupper af kvinder i nord og sydengland fik  nogenlunde samme mængder af D-vitamin fra deres kost alene, men denne mængde var  ikke tilstrækkeligt til at gøre op for eventuelle underskud af lys.

“Vores undersøgelse viste også, at 65% af asiatiske kvinder i sydengland havde  D-vitamin mangel symptomer i vintermånederne men dette tal faldt til 50% om sommeren.”

Dr. Macdonald siger resultaterne viser et behov for retningslinjer for, hvordan D-vitamin mangel symptomer kan forebygges vintermånederne.

Hun sagde: “Vi kan ikke antage, at behovet for d-vitamin om vinteren kan opfyldes af akkumuleres d-vitamin hen over sommeren.” Hvis folk ikke får tilstrækkeligt sollys nok året rundt, så får de ikke nok d-vitamin med mindre de indtager et d-vitamin tilskud.

“Kosten som kilde til D-vitamin er vigtig, men D-vitamin indholdet i den aktuelle ernæring blandt kvinder i Storbritannien er alt for lav til at være tilstrækkelig.”

“Vi er nødt til at se på passende retningslinjer vedrørende sikker sollys, for at finde den balance mellem at sikre tilstrækkelig beskyttelse mod solen og samtidigt producere  D-vitamin fra UVB stråler.”

“Vi er også nødt til at overveje den rådgivning, der skal gives til offentligheden om at indtage kosttilskud eller spise fødevarer, der er beriget med D-vitamin – som i dag omfatter nogle morgenmadsprodukter og margarine. Vi vil ikke anbefale at øge margarine indtaget, da det komme i konflikt med kostråd om at mindske vores fedt indtag.

“I forlængelse af dette er der et stort behov for mere forskning i forståelsen af sundhedskonsekvenser af D-vitamin mangel symptomer.”

D-vitamin er et fedtopløselige vitamin, som er skabt af solen. D vitamin  mangel symptomer er depression, kronisk træthed, vægttab, diabetes, hjertesygdomme, slagtilfælde og knogleskørhed samt andre autoimmune sygdomme.

D-vitamin er kendt som solskins vitamin, fordi det er skabt i kroppen, når den udsættes for sollys. Hvis du er vegetar, bør du vide, at denne type kost kan være lav på D-vitamin, fordi det almindeligvis findes i fødevarer som æggeblomme, fisk, fiskeolie, lidt ost, oksekød lever og nogle typer af korn, og derfor har du større risiko for at udvikle d vitamin mangel symptomer hvis du spiser vegetarkost.

D-vitamin er af allerstørste betydning for din krop, fordi dens rolle er at hjælpe din krop til at optage kalk og fosfor fra maden. Det regulerer også den normale cellulære differentiering og dermed forhindrer kræft og hjælper insulinsekretion. D vitamin mangel symptomer  er forbundet med rakitis.

Dette er en sygdom, der rammer dine knogler da d vitamin mangel symptomer gør at calcium ikke kan indarbejdes i dem. Så dine knogler mangler mineraler og det gør dem skrøbelige. Dette kan forårsage alvorlige skelet deformiteter, her under hjulbenethed.

Årsager til D vitamin mangel symptomer kan være forskellige. Her er nogle af dem:

(Du behøver ikke kun at spise den anbefalede mængde af vitamin D, du kan sagtens tåle en del mere)

Begrænset eksponering for sollys kan også være årsagen. Det er meget let at behandle. Bare gå mere ud i sollyset og sørg for ikke at være tildækket. D vitamin mangel symptomer er derfor ofte at finde blandt kvinder af muslimsk baggrund, da de ofte er tildækkede i solen.

Nyrerne får sværere ved at ændre D-vitamin til dets aktive form. Dette kommer med alderen. Jo ældre du bliver, jo sværere bliver det for dine nyrer for at udføre denne proces.

Du er overvægtig. D-vitamin absorberes af fedtceller, der kan føre til lavt niveau af D-vitamin i kroppen. Dette problem kommer du ud over ved at tabe dig – på den måde er der mindre fedt til at optage D-vitaminet så det ikke er tilgængeligt, der hvor der er behov for det.

Hvis du har mørk hud, bør du være opmærksom på, at melanin i huden mindsker hudens evne til at producere D-vitamin. Tag et D vitamin tilskud.
D vitamin mangel symptomer hos kvinder

D-vitamin er meget vigtig for den menneskelige krop, uanset alder eller køn, men her er noget om D-vitamin mangel symptomer hos kvinder.

D-vitamin er afgørende af mange grunde, især for kvinder – ifølge nogle kilder. Det foreslås, at D-vitamin er meget vigtigt, når det kommer til forebyggelse af kræft hos kvinder, den type af kræft vi henviser  til, er brystkræft, blærekræft, kræft i æggestokkene og tyktarmskræft.

D-vitamin mangel symptomer ses i mange tilfælde kun hos kvinder, ligesom humørsvingninger i løbet af overgangsalderen. Andre humør relaterede symptomer er depressive adfærd og / eller sæsonbestemte affektive lidelser. Disse påstande er endnu ikke officielt vedtagede, men de giver helt sikkert mening. Også hos kvinder i overgangsalderen, kan symptomer på D-vitaminmangel være tæt forbundet med osteoporose. Når det kommer til gravide kvinder, ved vi allerede , hvor vigtigt vitamin D er for fosteret.
D-vitaminmangel symptomer hos børn

D-vitamin spiller en utrolig vigtig rolle, når det gælder vækst og udvikling. Det er derfor, du bør kende D-vitamin mangel symptomerne hos børn.

Her er nogle af symptomerne: muskelkramper (hos spædbørn), lavt kalciumindhold i blodet, åndedrætsbesvær og skrøbelige knogler (og kraniet) vil have tilbøjelighed  til at frakturerer. Hvis du opdager, at dit barns udvikling er for langsom, og der er ingen væsentlige fremskridt i vækst, kan det skyldes, at barnet ikke får nok D-vitamin Også hvis dit barns tænder er forsinkede i deres udvikling eller slet ikke kommer ud kan det relateres til D-vitamin mangel symptomer.

Der har været svære tilfælde af D-vitamin mangel i indberettede børn, og i disse tilfælde forekom hjerteproblemer som følge af hjertemusklen svaghed, der truede disse børns overlevelse. Sådanne tilfælde er sjældne, men husk på, at dit barn skal have den daglige dosis af D-vitamin hvis hans / hendes udvikling skal være normal og uden farer for helbredet.

“D-vitamin mangel har været forbundet med en øget risiko for autoimmune sygdomme, knoglebrud, kræft, hjerte-kar-sygdomme og total dødelighed,” skriver forfatterne som baggrundsinformation i artiklen. “Der er stigende bekymring for, at solbeskyttelse, som anbefales af dermatologer for at forhindre yderligere UV-skader i populationer modtagelige for hudkræft, kan resultere i unormalt lave niveuaer af D-vitamin, hvilket kan have efterfølgende skadelige virkninger på sundheden. ”

Jean Y. Tang, MD, Ph.D. og kollegaer studerede 41 patienter med nævus syndrom, som er genetisk disponeret for at udvikle en bestemt type af hudkræft . Personer med denne defekt udvikler normalt flere basalcellekarcinomer i deres  unge voksenliv, i modsætning til de fleste tilfælde af sporadiske hudkræft, som forekommer i den sjette til syvende årtier af livet. Patienter med nævus syndrom forsøger generelt at forhindre hudkræft ved hjælp af solcreme og undgå solen når den er skarpest.

De 41 patienter fik taget blodprøver  i gennemsnit tre gange i løbet af den to-årig undersøgelse, 23 (56 procent) var i D-vitamin mangel. Sammenlignet med den almindelige befolkning, havde patienter med basalcelle nævus syndrom et lavere gennemsnitlig niveau af D-vitamin, og de var i tre gange større sandsynlighed for at have D-vitamin mangel symptomer.

Blodets D-vitamin niveau var lavere blandt patienter med basalcelle nævus syndrom, som samtidigt var overvægtige, og i dem, der taget blodprøver om vinteren sammenlignet med sommeren.

Blandt 35 patienter med nævus syndrom, der afsluttede undersøgelsen, 28 (80 procent)  rapporterede at de brugte solcreme dagligt og at de undgik solen i mellem 10 og 14 hver dag. Det er ikke underligt at folk der undgår sollys samtidig udvikler d-vitamin mangel. Derfor er folk med nævus syndrom oplagte kandidater til at bruge d-vitamin tilskud.

Endvidere kan man konkludere ud fra resultaterne, at folk der undgår solen meget og heraf lider af d-vitamin mangel, også vil gælde for folk der ikke lider af nævus syndrom. Den sporadiske nævus syndrom er den mest almindeligt kræftfom i verden, hvoraf mere end 1 million tilfælde rapporteres om om året i USA alene. basalcellekræft overleve i mange år efter deres diagnose, screening for D-vitaminmangel kan blive en vigtig del af plejen af denne patientgruppe. “